Alligevel tøver Juventus' træner, Antonio Conte, ikke med at udråbe de forsvarende mestre, AC Milan, som storfavorit til at blive mestre igen i år.
- Milans evne til at vinde nemt er overraskende, siger Antonio Conte med reference til AC Milans 3-0-sejr søndag hjemme over Cagliari.
Milans sejr betyder, at mestrene blot er et enkelt point efter Juventus.
- Milan er imponerende, så de er super favoritter til at vinde titlen. Indtil videre holder vi trit med dem, og vi håber at holde titelræset i live til det sidste, siger Antonio Conte.
Juventus vandt faktisk det første indbyrdes ligamøde i oktober, da holdet på hjemmebane vandt 2-0 over Milan på to sene scoringer.
Antonio Conte giver da heller ikke helt fortabt på forhånd, selvom han anser Milan for at være favorit til mesterskabet.
- Der er endnu 18 ligakampe tilbage, og 54 point er i spil, så alt kan ske mellem de seks-syv bedste hold, vurderer træneren.
Juventus og Milan kommer til at mødes en del gange i den kommende tid.
Først skal holdene duellere i semifinalerne af den italienske pokalturnering, Coppa Italia. Det første møde er den 8. februar i Milano, og den 21. februar er der returopgør i Torino.
Allerede den 26. februar skal de to storhold igen mødes, når Milan tager imod Juventus i Serie A.
Juventus skal tirsdag aften forsøge at bevare sin status som ubesejret i ligaen, når holdet spiller på udebane mod Parma.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde