Juventus udbygger føringen med endnu en pligtsejr
Mario Mandzukic blev matchvinder med sin scoring lige før pausen i hjemmekampen mod Empoli.
På mål af Mario Mandzukic sikrede Juventus sig lørdag aften en pligtsejr hjemme over Empoli og udbyggede dermed føringen i toppen af den italienske Serie A.
Med 1-0-sejren over midterholdet har Juventus 73 point for 31 kampe.
Napoli har 67 point med en kamp i baghånden.
Topholdet grundlagde sejren med en scoring et minuts penge før pausen. Paul Pogba fandt plads i feltet og vippede bolden ind over, hvor Mario Mandzukic kom til og headede hjemmeholdet foran.
I disse tider er Juventus-føring næsten garanti for sejr, idet de forsvarende mestres forsvar er lavet af beton. Blot 16 mål havde det lukket ind i sæsonens hidtidige kampe.
Den statistik formåede Empoli ikke at ændre på.
Juventus' nærmeste forfølgere, Napoli, spiller søndag på udebane mod Udinese.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker