Juventus vil undgå at trække Real Madrid
I de seneste tre år er det ikke lykkedes Juventus at kvalificere sig til 1/8-finalerne i Champions League, og det har det italienske mesterhold ikke glemt.
Derfor vil holdet "helst undgå" at trække det spanske storhold Real Madrid, siger assistenttræner Angelo Alessio.
Den udmelding er klubbens præsident, Giuseppe Marotta, dog ikke helt enig i. Han erklærer holdet klar til at møde hvem som helst, efter at Juventus vandt 3-0 over Chelsea.
- Vi er sluppet igennem en svær gruppe, hvor vi vandt de to sidste kampe mod de europæiske mestre fra Chelsea og denne turnerings åbenbaring Shakhtar, siger Marotta.
I den sidste kamp inden Juventus avancerede fra gruppespillet mødte italienerne Shakhtar Donetsk på udebane, hvor holdet vandt 1-0.
På grund af Uefas lodtrækningsregler kan Juventus ikke trække AC Milan eller Shakhtar Donetsk i den næste runde.
Det betyder, at holdet enten skal møde Porto, Arsenal, Real Madrid, Valencia, Celtic eller Galatasaray. Men ingen af de hold bekymrer Marotta.
- Vores selvtillid er steget i hver kamp, og vi har vist, at vi kan konkurrere med hvem som helst.
- Der er ingen grund til at lege gætteleg i forhold til lodtrækningen, men en ting, der er vigtig, er, at vi har hjemmebanefordel, siger han.
Sejren over Shakhtar betyder nemlig, at Juventus slutter som etter i gruppe E med 12 point, hvilket giver dem hjemmebanefordel i returkampen mod det hold, der bliver trukket.
Det er den 20. december, der er lodtrækning mellem de resterende hold, og her afsløres det, hvem der skal møde hinanden.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned