- De jyder kan nogle ting.
Sådan lyder det fra den tidligere danske cykelrytter Rolf Sørensen efter fredagens pressemøde, hvor Herning og Horsens afslørede, at Giro d'Italia 2012 begynder i Danmark.
- Dette er jo en unik begivenhed. Og jeg vil ikke sige, jeg er overrasket over deres evner, men de kan altså noget, de jyder, siger Rolf Sørensen
Den nuværende cykelekspert for TV2 har boet i Italien i 26 år, og han glæder sig til at promovere Danmark over for italienerne. Selv om mange italienere allerede er vilde med Danmark.
- Hvis du går en tur i København, så møder du mange italienske turister. Norden er et yndet rejsemål, og for italienerne er Danmark Italiens svar på Napoli. Vi bliver set som mere afslappet end for eksempel svenskerne og nordmændene, siger Rolf Sørensen.
Tidligere har der været snak om at få verdens største cykelløb Tour de France til Danmark, og de muligheder bliver bestemt ikke mindre efter fredagens pressemøde.
- Hvis de kan vise over for Touren, at de kan arrangere en så stor begivenhed, så giver det jo muligheder, siger Rolf Sørensen.
Prologen begynder den 5. maj i Herning, mens den første etape den 6. maj bliver kørt med Herning som start- og målby. Den 7. maj køres der etape med start- og målby i Horsens.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde