Kadrii om ny position: Bare det hjælper holdet
OB's Bashkim Kadrii har udviklet sig til lidt af en altmuligmand for fynboerne i den her forårssæson. Han startede på venstrebacken. Så blev han rykket op på venstrekanten, og i går mod Randers var den hurtige spiller så placeret på højrekanten.
Kadrii har dog intet imod at blive rykket rundt på de forskellige pladser, så længe det hjælper klubben.
- Jeg synes, det er fint lige nu, hvis holdet har brug for det. Selvfølgelig er det ikke optimalt over en længere periode, men det er bedst for holdet lige nu, og så er det det, der skal ske, siger han.
Den 21-årige OB'er har også spillet angriber før, men han er endnu ikke sikker på, hvor på banen han gør det bedst.
- Lige nu er det blandet. Jeg synes, jeg har gjort det fint de forskelligt steder, hvor jeg har spillet. Men jeg har ikke taget stilling til det lige nu. Det vigtigste er bare at få nogle point og komme op i tabellen, siger Kadrii, der har været tilfreds med sin egen præstation i de første fire forårskampe
- Jeg synes, jeg udvikler mig fint og har gjort det fint her i opstarten. Vi har ikke fået resultaterne med os, men personligt er det gået fint.
Bashkim Kadrii fik tilbage i august 2011 debut for det danske A-landshold, da han kom ind i en venskabskamp mod Skotland. Endnu et opkald fra Morten Olsen er dog ikke noget, han går og tænker over på nuværende tidspunkt.
- Nej. Ikke som det går lige her. Så er det vigtigste at fokusere på at få nogle point, siger han. /ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker