Kæk Sviatchenko om rygter: For vigtig for FC Midtjylland
Erik Sviatchenko vil ikke sige meget om transferrygter, men påpeger sin vigtighed for FC Midtjylland.
Erik Sviatchenko er en populær herre i FC Midtjylland, men tiden i klubben kan snart være ovre.
Flere medier har sat ham i forbindelse med den tyrkiske storklub Galatasaray, der angiveligt skulle være langt i forhandlingerne med den midtjyske kaptajn.
Før fredagens superligakamp mod Vejle var Claus Steinlein, FCMs administrerende direktør, dog ude og afkræfte, at Erik Sviatchenko skulle være på vej til tyrkisk fodbold.
Hovedpersonen tager rygterne med et smil og en kæk bemærkning.
- Siger han det? Jeg har sagt, at han skal passe på, når jeg spiller sådan her. Det skal vi have snakket med ham om.
Erik Sviatchenko er ikke afvisende over for et nyt udlandseventyr, da han selv mener, at hans præstationer berettiger ham et nyt skifte.
- Jeg har spillet på et vanvittigt højt niveau, siden jeg er kommet hjem til FC Midtjylland, og så er det naturligt, at der kommer en masse interesse. Vi må se, hvad der sker.
Flere af FC Midtjyllands profiler, heriblandt forsvarskollegaen Alexander Scholz, er skiftet væk fra klubben. Men det tager kaptajnen ikke så tungt.
- Jeg må jo være for vigtig for FC Midtjylland, fortæller Erik Sviatchenko.
Cheftræner Bo Henriksen er derimod ikke meget for at skulle undvære ulvekaptajnen.
- Jeg har sagt til Claus Steinlein og de andre, at hvis de sælger ham, så hopper jeg ud fra Lillebæltsbroen, for det ville være fuldstændig vanvittigt.
- Han er vores styrmand, og han er vigtig for os. Han har spillet bedre på et rigtig højt niveau, og det er rigtig fedt at se, fortæller Bo Henriksen
Fredag aften var Erik Sviatchenko med til at besejre Vejle med 4-1, hvor han selv scorede et flot hovedstødsmål.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned