Kæmpe underskud i Næstved Boldklub

Foto: Næstved på besøg i Nykøbing Falster Idrætspark i efteråret 2007, hvor modstanderen hed Lolland-Falster Alliancen.

Næstved Boldklub har ondt i økonomien. Klubben har et underskud på 5,6 millioner kroner, skriver sn.dk

Offentliggjort Sidst opdateret

Som så mange andre fodboldklubber har Næstved Boldklub også ondt i økonomien. Den sydsjællandske 1. divisionsklub kan på mandagens generalforsamling præsentere et underskud på knap 5,6 millioner kroner, hvilket er det største nogensinde i klubbens historie.

Den afgående formand Bjarne Mayland mener ikke, at klubben er i fare for at lukke.

- Det er ikke et reelt underskud. Vi har investeret cirka to millioner i talentudvikling og vi har selv betalt alt. Vi betaler også vores lønninger til tiden. Vi er nok den klub, der har klaret sig bedst, for man ser jo næsten "blod" alle steder, siger Bjarne Mayland til sn.dk.