Kæreste frier til Everton-dansker på banen efter 3-0-sejr
Rikke Madsen har spillet 33 kampe for Danmark. (Arkivfoto). Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Rikke Madsens kæreste entrerede banen og friede til den danske landsholdsspiller efter en sejr lørdag.
Den 27-årige danske landsholdsspiller Rikke Madsen havde en ganske speciel lørdag eftermiddag.
Først var hun som indskifter med til at sikre midterholdet Everton en 3-0-sejr over bundproppen Crystal Palace i den bedste engelske række, Women's Super League, og derefter blev hun forlovet.
På Evertons sociale medier kan man således se en video, hvor midtbanespillerens kæreste Martin, kommer ind på banen, mens holdet er samlet i en klynge.
Med sig har han parrets barn, Frida, og en buket blomster. Og efter de tre har fået taget et billede, går kæresten på knæ og frier.
Det er på videoen svært at høre, hvad der bliver sagt, men ifølge Evertons hjemmeside siger landsholdsspilleren ja og bliver herefter tiljublet af både holdkammerater og fans.
Everton er hjemsted for en del danskere. Brian Sørensen er cheftræner, og førsteholdstruppen tæller også Karoline Olesen samt tvillingerne Sara og Karen Holmgaard.
Inden Madsens forlovelse var det lørdag venstreback Sara Holmgaard, der var danskeren i centrum, da hun både scorede og lavede to assister i 3-0-sejren.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker