Kafwafwa under kniven
Alliancen må se bort fra sin afrikanske forsvarsspiller resten af året.
Lolland-Falster Alliancens snart 35-årige afrikanske forsvarsspiller Clement Kafwafwa har spillet sin sidste fodboldkamp i år.
Den knæskade, malawieren har døjet med hele efteråret, har efter flere undersøgelser vist sig at været en bristet menisk. Derfor er det nødvendigt med en operation, og Kafwafwa skal under kniven allerede i næste uge.
- Jeg har undret mig over, at Clement er blevet sendt rundt på flere sygehuse, inden man kunne fastslå, at en operation var nødvendig, fortæller Hassan Torabi, der er tilknyttet Lolland-Falster Alliancen som massør.
Clement Kafwafwa spillede alle tre træningskampe på fuld tid i sæsonoptakten, men forsvarsklippen pådrog sig en skade dagen før sæsonpremieren mod Marienlyst, hvor han meldte afbud i sidste øjeblik.
- Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi har måttet undvære Clement indtil nu og heller ikke kan bruge ham resten af efterårssæsonen, siger Alliance-træner Jeppe Tengbjerg.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde