Thomas Kahlenberg er officielt udlejet fra Wolfsburg til den franske oprykkerklub Evian.
Midtbanespilleren, der er langt fra spilletid hos sin tyske arbejdsgiver, er udlejet frem til sommerpausen og vil blive præsenteret på et pressemøde fredag klokken 11.00.
I Evian bliver 28-årige Kahlenberg del af en mindre danskerkoloni, da også Christian Poulsen, Daniel Wass og Stephan Andersen er på kontrakt i den lille klub.
Det er anden gang i karrieren, at Thomas Kahlenberg prøver kræfter med fransk fodbold, da han tidligere har optrådt for Auxerre.
Den kreative midtbanespiller blev i 2009 solgt til Wolfsburg for en pris på omkring 35 millioner kroner. Selv om Kahlenberg blev købt som en stjerne, så betød en skade, at han fik en skidt start i klubben.
Kahlenbergs problemer i Wolfsburg har også betydet, at han har mistet sin plads på landsholdet.
Evian indtager en midterplacering i den bedste franske fodboldrække.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker