Kahlenberg er erklæret rask efter coronasmitte
Thomas Kahlenberg stoppede sin aktive karriere i 2017. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Thomas Kahlenberg skriver, at han er blevet erklæret rask efter at have været ramt af coronavirus.
Thomas Kahlenberg er efter eget udsagn rask igen.
I et opslag på Instagram skriver den tidligere landsholdsspiller, at han er blevet erklæret rask, efter at han har været smittet med coronavirus.
- Endelig samlet igen (hjerte). Jeg er meldt rask! Endnu en gang mange tak for den rørende støtte, vi er blevet mødt af, skriver Kahlenberg som tekst til et billede, hvor han sidder med sin familie.
Kahlenberg er blot den anden dansker, der offentligt har ytret, at han er blevet meldt rask efter at have været ramt af den verdensomspændende virus.
Den første var TV2-medarbejderen Jakob Tage Ramlyng.
Kahlenberg blev smittet, da han deltog i den tidligere landsholdsanfører Christian Poulsens 40 års fødselsdagsfest i Amsterdam.
Senere kom det frem, at også den tidligere Brøndby-angriber Peter Madsen, som deltog i samme fødselsdagsfest, var smittet med coronavirus.
Kahlenberg var siden til stede ved Brøndbys hjemmekamp mod Lyngby, før det kom frem, at han var syg. Det førte til, at 77 personer blev sendt i karantæne af sundhedsmyndighederne.
Blandt dem var de tre Lyngby-spillere Patrick da Silva, Kasper Jørgensen og Martin Ørnskov.
Også Brøndbys administrerende direktør, Ole Palmå, forsvarsspiller Joel Kabongo, assistenttræner Martin Retov, analytiker Jimmy Brinksby og sportspsykolog Christian Engell blev sendt i karantæne.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker