Thomas Kahlenberg ser frem til onsdagens fodboldlandskamp mod Østrig af mere end én årsag. Ud over gensynet med landsholdskammeraterne og et afbræk fra hverdagen i VfLWolfsburg, kan han også se frem til noget af den spilletid, han ikke er alt for forvænt med i den tyske Bundesliga.
Kahlenberg var ikke engang med i truppen i weekendens kamp mod Hannover, og han er kun noteret for ni kampe i indeværende sæson. Det er langt mindre, end han havde regnet med.
- Jeg føler mig egentlig godt kørende, og siden den nye træner er kommet til, er det gået godt til træning. Jeg har følt mig fit og ovenpå, men det har desværre ikke udmøntet sig i spilletid, så det er jeg selvfølgelig ærgerlig over, siger Kahlenberg til B.T.
Med afbuddene fra offensivspillere som Martin Jørgensen, Jesper Grønkjær og Jon Dahl Tomasson skulle der dog være en god mulighed for at se Thomas Kahlenberg på banen i træningskampen mod Østrig, der spilles onsdag aften på Ernst Happel Stadion i Wien.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker