Rio de Janeiro leverede en effektfuld præsentation, da byens delegation i Bella Center appellerede til IOC's medlemmer om at få OL i 2016 til Brasilien. Bagefter i lobbyen virkede den brasilianske præsident Lula Da Silva helt udmattet, men han tørrede også lettet sveden af panden med et lommetørklæde, for det var lykkedes for brasilianerne at præsentere nogle gode argumenter for at give værtskabet til dem.
Præstationen gjorde et stort indryk på det tidligere danske IOC-medlem Kai Holm, som overværede præsentationen i kongressalen.
- Det ser godt ud for Rio nu, det må jeg virkelig sige. De benytter det helt uimodståelige argument, at OL ikke tidligere har været i Sydamerika, og de taler lige til hjertet. Det er et stærkt bud. Det er meget sandsynligt, at vi skal til Sydamerika i 2016, siger Kai Holm.
Han roste også Chicagos og Tokyos præsentationer, men han lagde ikke skjul på, at Rio havde efterladt det bedste indtryk på ham.
Spanien skal som den fjerde og sidste kandidat fremlægge sin præsentation 14.45.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker