Kajak-boss jubler over Holtens sølvmedalje
Den danske kajakroer René Holten Poulsen sørgede søndag for en sjælden dansk VM-medalje i kajak, da han vandt sølv på 500-meter-distancen i Duisburg.
Selv om danskeren faktisk førte finalen med 200 meter igen, er der blandt lederne stor tilfredshed med Maribo-roerens andenplads.
- Jeg er bare så lykkelig lige nu og glad på både René Holtens vegne, men også på Dansk Kano og Kajak Forbunds vegne.
- Det var en forløsende medalje, for det er efterhånden en del år siden, Danmark sidst var på podiet ved et VM, siger sportschef i Dansk Kano- og Kajak Forbund, Bo Vestergaard, i en pressemeddelelse.
Medaljen falder på et tørt sted, fordi René Holten Poulsen lidt skuffende måtte nøjes med en femteplads på den dobbelte distance lørdag.
- Han roede et rigtig godt løb på 500 meter, så nu tror jeg, han med sit 500-meter-løb viste, hvordan en VM-finale skal ros, lyder det fra Bo Vestergaard.
Sidst en dansk roer vandt VM-sølv i 500 meter enerkajak var ved VM i Østberlin i 1966, da Erik Hansen kom over målstregen som nummer to.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned