Kajakstjernen har OL-planen klar
René Holten Poulsen kla med OL planerne. Arkivfoto. Foto: Free/Balint Vekassy
Free/Balint Vekassy
René Holten Poulsen vil ro både ener- og toerkajak ved OL i 2020.
René Holten Poulsen har en plan: Han stiler efter at stille op i to bådtyper ved OL i 2020 i Tokyo.
- Det vil være fedt at ro både 1000 meter ener- og toerkajak ved OL, og det er foreneligt i forhold til tidsplanen, siger René Holten Poulsen, som derfor forventer at stille op i begge bådtyper ved OL-kvalifikationsstævnerne næste år.
René Holten Poulsen mener, at klubkammeraten Nils Boe vil være et godt bud på hans makker i toerkajakken.
- Men det kan også blive en af de unge, jeg skal ro sammen med, siger René Holten Poulsen.
Maribo-roerens foreløbig eneste OL-medalje har han vundet i netop toerkajak. Det var sammen med Kim Wraae fra Amager i 2008 i Beijing, hvor det blev til sølv.
I år fokuserer 29-årige René Holten Poulsen dog udelukkende på enerkajak. Og han har store ambitioner.
- Jeg har ikke tænkt mig at ro langsomt i 2018. Der er både EM og VM.
- 1000 meter enerkajak ved VM bliver mit fokusområde, siger René Holten Poulsen, som i 2015 blev dobbelt verdensmester ved at vinde såvel 500 som 1000 meter enerkajak.
Læs mere om René Holten Poulsens aktuelle træningsplaner i onsdagens Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde