Auri Skarbalius må ifølge DR-kommentator Jan Kalborg tage sin del af ansvaret for at Brøndby mandag tabte med 0-1 til AC Horsens i Superligaen.
Først og fremmest undrer Kalborg sig over, at indskifteren Dario Dumic fik lov til at skyde et direkte frispark i slutfasen.
- Det er en kæmpe mulighed, de får til sidst. Det er 19-årig spiller, der kommer ind fra bænken og laver et helt ligegyldigt spark.
- Jeg kunne godt have tænkt mig, at Michael Krohn-Dehli havde sparket det. Det sejler, og det falder også tilbage på Auri Skarbalius, fastslår Jan Kalborg.
DR-kommentatoren mener også, at Thomas Rasmussen - der en uge tidligere blev matchvinder mod FC København - burde have fået chancen for Brøndby. Men Rasmussen kom aldrig på banen.
- Thomas Rasmussen kunne godt have gjort en forskel i de sidste 10 minutter. Det undrer mig, at han ikke kom ind. Det er mangel på overblik fra Auri Skarbalius' side, vurderer Kalborg.
På midtbanen var Femi Ajilore langt fra sit bedste niveau, og det burde have fået konsekvenser for nigerianeren.
- Det var underligt, at Auri Skarbalius lod Femi Ajilore køre friløb i så lang tid på midtbanen, hvor han i den grad blev udstillet af Martin Spelmann og Martin Retov.
- Han reagerer ikke udefra bænken og forsømmer at hjælpe sit hold, mener Jan Kalborg.
Brøndby slutter i weekenden superligaåret af, når holdet møder bundholdet HB Køge på udebane.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde