Kalou-hattrick skaffer sejr til Simon Kjær og Lille
Simon Kjær og Lille plejer ikke at lukke mange mål ind, så Ajaccio præsterede overraskende godt ved at score to gange mod et af topholdene i den bedste franske række.
Den tidligere Chelsea-angriber Salomon Kalou sørgede med tre mål i kampen for, at Lille alligevel kunne vinde udekampen med 3-2.
Ajaccios Gadji Tallo scorede til 1-0 allerede efter et minut. Salomon Kalou udlignede på et straffespark efter 25 minutter og bragte syv minutter før pausen også Lille foran med 2-1.
Gadji Tallo blev også dobbelt målscorer, da han udlignede til 2-2 tre minutter før pausen, og så var opgøret helt åbent igen.
Et kvarter før tid fik Lille tilkendt endnu et straffespark, og så kunne Salomon Kalou fuldende sit hattrick og sørge for tre særdeles brugbare point til udeholdet.
Lille fik udvist Adama Soumaoro 10 minutter før tid, men Simon Kjær holdt med 10 mand stand i slutminutterne.
Med sejren kravler Lille op på tredjepladsen i ligaen, som giver adgang til kvalifikationen til Champions League i næste sæson. Lille har 49 point efter 27 kampe - et point mere end Saint-Etienne på fjerdepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned