Kamil Wilczek fortsætter som anfører i Brøndby
Niels Frederiksen står over for sin officielle debut som Brøndby-træner torsdag aften. Her ses han under sommerens U21-EM i Italien, hvor han var dansk U21-landstræner. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Den nye Brøndby-træner holder fast i polakken som anfører, mens Kevin Mensah bliver viceanfører.
Den polske angriber Kamil Wilczek skal også i den kommende sæson være anfører for fodboldklubben Brøndby.
Det fortæller Brøndbys nye cheftræner, Niels Frederiksen, til klubbens hjemmeside. Her siger træneren ligeledes, at Kevin Mensah bliver viceanfører.
- Spillerrådet kommer til at bestå af fem spillere, og der har jeg indtil videre valgt fire af dem.
- Den sidste plads gemmer jeg, til jeg ved, hvordan hele truppen ser ud. Jeg har været rigtig tilfreds med det job, Kamil Wilczek har gjort som anfører indtil nu. Så han fortsætter, mens Kevin Mensah bliver viceanfører.
- Han er på en opadgående kurve spillemæssigt, men også i forhold til det at være leder har han vist store fremskridt, siger Niels Frederiksen til hjemmesiden.
Hjörtur Hermannsson og Dominik Kaiser er de to andre navngivne spillere i spillerrådet.
Brøndbys sæson begynder allerede torsdag aften hjemme mod finske FC Inter Turku i Europa Leagues første kvalifikationsrunde. Kampen i Brøndby begynder klokken 19.
- Jeg synes, at forberedelsen har været god. Vi har fået trænet temmelig meget, og spillerne har trænet rigtig godt, siger Niels Frederiksen.
- Så det har været en kombination af at få lagt det sidste fysiske på spillerne, inden de mange og vigtige kampe begynder, men samtidig arbejde med de taktiske ting.
- Og jeg synes, at vi er lykkedes med at skabe en rigtig fin balance, siger Niels Frederiksen, der senest var dansk U21-landstræner.
Brøndby indleder sæsonen i Superligaen på søndag hjemme mod oprykkerne fra Silkeborg.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde