Der skal mere end en sejr over Congo til for at få håndboldpigerne op at ringe. Selvfølgelig var Kamilla Kristensen glad for at have taget endnu en sejr, men stregspilleren var træt af, at danskerne havde været for inkonsekvente mod de akavede afrikanere.
- Jeg er tilfreds med, at vi scorede så mange mål, men vi lavede for mange forsvarsfejl, og det kan godt ærgre mig lidt, siger Kristensen.
Ifølge hende var det bedste ved kampen, at hun fik lejlighed til at spille mod en helt anden type modstander, end hun er vant til. Der er dog ikke meget, der kan tages med i det videre forløb.
- Det var anderledes, for vi kendte dem slet ikke. Det er udfordrende at skulle lære spillerne at kende i løbet af to gange 30 minutter. Vi kommer godt nok ikke til at møde sådan et hold igen i turneringen, men der er da nogle af spillerne, som minder en smule om dem, vi kommer til at stå over for senere, siger Odense-spilleren.
Hun ser nu frem til de sidste to kampe i puljen, som kommer til at afgøre, om Danmark skal med i mellemrunden - og hvor mange point holdet i givet fald tager med over.
- Jeg har en kæmpedrøm om at spille semifinale. Jeg har været med til to EM-turneringer før, men jeg har aldrig vundet noget med landsholdet, og jeg har en rigtigt god fornemmelse i maven, siger Kristensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker