Kamp i håndboldkvindernes 1. division skal spilles om
En dommerfejl har gjort, at kampen mellem Sønderjyske og TMS Ringsted skal spilles om.
Danmarks Idrætsforbunds Appelinstans har besluttet, at en håndboldkamp mellem Sønderjyske og TMS Ringsted i håndboldkvindernes 1. division skal spilles om.
Det oplyser Dansk Håndbold Forbund på sin hjemmeside.
De to klubber mødtes den 18. september, da Sønderjyske nedlagde protest. Det skete, da dommerbordet fejlagtigt havde tildelt udeholdet TMS Ringsted et mål i forbindelse med, at man skulle anføre en udvisning på måltavlen.
Fejlen blev ikke korrigeret i kampen, som TMS Ringsted endte med at vinde 26-25.
Sagen har været behandlet i både Disciplinærinstansen, Håndboldens Appelinstans og i Danmarks Idrætsforbunds Appelinstans, som nu har afsagt den endelige afgørelse.
Omkampen mangler endnu at blive fastlagt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned