Kamp mod doping: Tennissporten indfører biologiske pas
Tennissporten har været kritiseret for at tage for let på dopingproblematikken. Men nu gør det internationale tennisforbund (ITF) noget ved problemet ved at indføre biologiske pas.
Biologiske pas kender man især fra cykelsporten, som har gode erfaringer med passet i kampen mod doping. Et biologisk pas er et dokument, som over tid kan indikere brug af ulovlige stoffer.
Tennisforbundet oplyser også, at antallet af blodprøver vil blive øget per år, så spillerne bliver tjekket oftere, end det er tilfældet i dag. Det gælder også prøver taget uden for konkurrence.
Schweizeren Roger Federer er en af de tennisstjerner, som har efterlyst en større indsats i antidopingkampen, og det bakker ITF-præsident, Francesco Ricci Bitti, op om.
- Implementeringen af det biologiske pas er et vigtigt skridt i udviklingen af vor antidopingprogram. Det giver os et fantastisk redskab i kampen mod doping i vores sport, siger Francesco Ricci Bitti.
I 2011 blev der kun udført 21 blodtest uden for konkurrence for verdens bedste tennisspillere.
Det er en sammensat arbejdsgruppe med repræsentanter fra både ITF, kvindernes WTA, herrernes ATP samt grand slam-turneringerne, som har foreslået implementeringen af det biologiske pas i 2013.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker