Nicklas Bendtner er langt om længe ved at komme sig over den lyskeskade, der har holdt ham væk fra kamp siden VM i Sydafrika. Skadepausen har dog ikke trykket på selvtilliden, og den danske landsholdsangriber, der lørdag igen er at finde i Arsenal-truppen, bestræber sig stadig på at score 20 mål i årets Premier League.
- Selvom jeg er startet ærgerligt med skadepausen og har været ude i de første par måneder, så vil jeg stadig arbejde for at opfylde mine ambitioner i både Champions League og Premier League. Helt præcist går jeg efter at score 20 Premier League-mål for Arsenal i denne sæson - også selvom jeg nu kommer sent i gang, siger Nicklas Bendtner til B.T.
Trods den skæve start på danskerens sæson i Premier League ser han altså ingen grund til at slække på ambitionsniveauet, selvom flere stiller sig skeptisk over for danskerens ambitioner.
- I sidste sæson var jeg også ude i tre måneder, ligesom jeg nu har været det, og dengang kostede det mig 20 kampe. Derefter spillede jeg resten af sæsonen med min skade, og alligevel nåede jeg 14 mål, så hvorfor skulle det ikke være muligt at nå de 20 mål i år, siger en selvsikker Nicklas Bendtner, der først og fremmest er glad for endelig at være tilbage i Arsenal-trøjen.
- Jeg er sindssygt glad for at være tilbage og kan ikke vente med at komme tilbage i kamp. Jeg er i vildt god fysisk form - vel nok den bedste, jeg har været i nogensinde, siger Nicklas Bendtner.
Nicklas Bendtner og Arsenal tager lørdag imod Birmingham på hjemmebane.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde