Kan tjene flere millioner på stor dansk MMA-fight
Mark O. Madsen kan tjene store penge ved et møde med bokseren Patrick Nielsen. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Mark O. Madsen tilbudt kamp mod bokseren Patrick Nielsen
NYKØBING Det kom som noget af en overraskelse for Mark O. Madsen, da han i weekenden blev ringet op i af en journalist fra BT, der spurgte ind til detaljer om en mulig MMA-fight med den professionelle danske bokser Patrick Nielsen.
- Jeg blev taget på sengen, fortæller Mark O. Madsen, der bekræfter, at der har været forhandlinger med Patrick Nielsens lejr om en kamp i fremtiden et sted i København, men parterne er langt fra at være enige.
- Jeg undrer mig over, hvordan detaljer i en lukket forhandling kan slippe ud, siger Mark O. Madsen, der understreger, at der efter hans opfattelse har været tale om fortrolige forhandlinger, som hans manager og hustru Maria O. Madsen har ført med repræsentanter for Patrick Nielsen.
Men er en MMA-fight mod Patrick Nielsen, der aldrig har været i det ottekantede bur, interessant for dig?
- Rent sportsligt vil det være en afstikker i forhold til den karriereplan, der er blevet lagt, men økonomisk kan kampen være så attraktiv, at jeg ikke kan sige nej, siger Mark O. Madsen, der bekræfter, at en kamp mod Patrick Nielsen kan blive en lukrativ forretning.
- Det kan indbringe millioner, hvis den rigtige aftale kommer i stand, så selvfølgelig er det interessant, uddyber den ubesejrede MMA-kæmper, der rent sportsligt er en smulle nervøs ved at møde Patrick Nielsen.
- Jeg har den største respekt for ham som bokser, og han vil slå uhyggelig hårdt med de små handsker, der bruges i MMA. Omvendt har jeg nogle ting fra brydesporten, som han ikke besidder, så hvordan sådan en kamp vil udvikle sig er umuligt at forudsige, men det er klart, at jeg løber en sportslig risiko ved at møde ham.
En kamp mellem Mark O. Madsen og Patrick Nielsen, der udover sin boksekarriere har deltaget i flere reality-programmer, vil givetvis få interessen for MMA til at eksplodere yderligere og skabe enorm hype op til kampen, hvor fighterne sædvanligvis stikker til hinanden i pressen med mere eller mindre usaglige kommentarer.
Men det vil i givet fald ikke komme fra Mark O. Madsen.
- Det vil fjerne fokus fra det, der er vigtigt, så det kommer ikke fra mi.
- Og indgår vi en aftale med Patrick Nielsen, så forventer jeg også, at modparten holder sig på et professionelt niveau, hvad det angår, kommer det fra Mark O. Madsen.
Hvornår der er i så fald er en endelig aftale på plads, tør Mark O. Madsen endnu ikke spå om.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned