Kane øjner både topscorertitel og VM-trofæet
Sverige skal især passe på Harry Kane i lørdagens VM-kvartfinale. Angriberen er brandvarm i øjeblikket. Foto: Yuri Cortez/Ritzau Scanpix
Yuri Cortez/Ritzau Scanpix
England-anfører Harry Kane har scoret seks mål i tre kampe ved VM, hvor englænderne lørdag møder Sverige.
Harry Kane kan blive den første englænder til at blive VM-topscorer, siden Gary Lineker præsterede det for 32 år siden.
Selv om topscorertitlen er en ambition, så har angriberen fokus et andet sted. Det siger han forud for lørdagens kvartfinale mod Sverige.
- Topscorertitlen ville være fantastisk. Jeg er her stadig, og hvis vi er i turneringen længe, får jeg større chancer for at vinde.
- Men topscorertitlen er ikke mit mål. Målet er at vinde VM. Det har hele tiden været målet. Hvis topscorertitlen kommer oveni, så er det perfekt, men målet er at hjælpe holdet med at vinde, siger Kane ifølge nyhedsbureauet AFP.
Lineker scorede seks mål ved VM-slutrunden i 1986 i Mexico.
Kane har scoret to gange mod Tunesien i Englands åbningskamp i Rusland. Derefter scorede han hattrick mod Panama, hvorefter den engelske landsholdsanfører blev sparet i den sidste gruppekamp mod Belgien.
I ottendedelsfinalen blev det til et enkelt mål i sejren over Colombia. Sejren blev sikret i en straffesparkskonkurrence. Her scorede Kane også, men det mål tæller ikke med i kampen om topscorertitlen.
- Hvis mine mål hjælper holdet, så er det fantastisk, siger Tottenham-stjernen.
- Hvis ikke, så løber jeg rundt, arbejder hårdt og vil forsøge at lave assister. Det er det, jeg kan gøre, siger Kane.
Med sit mål mod Colombia blev Kane den første englænder til at score i seks landskampe i træk siden 1939. Dengang stod Tommy Lawton for samme bedrift.
Med sine seks scoringer i Rusland er Kane to mål foran Belgiens Romelu Lukaku, som sammen med sine holdkammerater fredag spillede sig i semifinalen.
Det skete med en 2-1-sejr over Brasilien. En række spillere er noteret for tre mål.
Siden 1978 har kun én spiller scoret mere en seks mål i en VM-slutrunde. Den brasilianske angriber Ronaldo scorede otte gange ved VM i Japan og Sydkorea i 2002.
Sverige-England begynder klokken 16 dansk tid.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde