Kane så fremskridt for Bayern i CL-brag mod Arsenal
Harry Kane bragte Bayern på 2-1 mod Arsenal på straffespark. Foto: David Klein/Reuters
Harry Kane oplevede den rette indstilling hos Bayern München mod Arsenal, der havde det blandet med 2-2.
Bayern München er i krise i Bundesligaen, hvor klubben efter 11 mesterskaber på stribe med al sandsynlighed må se Bayer Leverkusen snuppe titlen i denne sæson.
I Champions League kan Bayern fortsat nå at redde sæsonen, efter at den første kvartfinale ude mod Arsenal sluttede 2-2.
Efter to nederlag i træk i ligaen oplevede Harry Kane et forbedret Bayern-hold.
- Vi var et determineret hold. Vi skulle vise sammenhold og fight, og det blev et skridt i den rigtige retning, siger Harry Kane.
Favoritten Arsenal styrede faktisk mod nederlag, men fik trods alt uafgjort efter at have været bagud 1-2.
Indskiftede Leandro Trossard udlignede for Premier League-topholdet med et kvarter tilbage og berettede om blandet stemning i omklædningsrummet bagefter.
- Det er en blandet følelse, vil jeg sige. Jeg synes, vi startede så godt i de første 15 minutter, og vi kunne have været foran med to eller tre mål, siger Leandro Trossard.
Den belgiske angriber henviser til kampens første del, hvor Bukayo Saka bragte hjemmepublikummet i ekstase med et mål efter godt ti minutter.
Formsvage Bayern brød den gode stemning med en kontraudligning efter 17 minutter, og efter en halv time udnyttede Harry Kane et straffespark til at bringe tyskerne på 2-1.
- Vi fik set deres kvalitet. Især oppe foran med deres individuelle kvaliteter. De er så stærke, især på kontraangreb. Det var her, de ramte os.
- I sidste ende er vi selvfølgelig glade for udligningen, der bringer os tilbage i balance, og så må vi gøre det i München. Det bliver en svær kamp, men rammer vi topniveau, kan vi slå dem, lyder det fra Trossard.
Returkampen i München spilles næste onsdag.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned