Kanonservere spiller historisk lang tiebreak i tennis
Amerikaneren John Isner tabte søndag en tenniskamp efter en historisk lang tiebreak. (Arkivfoto) Foto: Simon Baker/Ritzau Scanpix
Simon Baker/Ritzau Scanpix
John Isner og Reilly Opelka skrev tennishistorie, da de brugte 46 point til at afgøre tiebreak i andet sæt.
De amerikanske tennisspillere John Isner og Reilly Opelka har leveret den længste tiebreak i ATP Tour-historien.
Det skete, da de to spillere mødtes i semifinalen i ATP-turneringen Dallas Open natten til søndag dansk tid.
Opelka vandt i andet sæt den pågældende tiebreak med cifrene 24-22. Det er ikke sket, siden ATP Tourens start i 1990.
Dermed vandt Opelka kampen med 7-6, 7-6. Første sæts tiebreak endte med de mere normale cifre 9-7 til Opelka.
- Publikum stod helt sikkert bag mig. Så det er ekstra skuffende ikke at være i stand til at komme over mållinjen i min egen baghave, siger Isner ifølge Reuters.
Undervejs missede Isner ti sætbolde i andet sæts tiebreak, mens Opelka først var i stand til at udnytte sin ottende matchbold.
De hårdtslående spillere leverede hele 60 serveesser fordelt imellem sig i kampen. Isner missede også en sætbold i første sæt.
Isner har det med at levere store dramaer på tennisbanen.
Isner har tidligere i karrieren været involveret i den længste tenniskamp i historien. Det skete, da han mødte franske Nicolas Mahut i første runde ved Wimbledon i 2010.
De spillede i 11 timer og 5 minutter fordelt over tre dage. Isner vandt femte sæt med de svimlende cifre 70-68.
I finalen i Dallas skal Opelka søndag aften dansk tid møde amerikaneren Jenson Brooksby.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned