Kantspiller skal ind til militæret
Foto: Mads Christoffer Pedersen, her i aktion for B.1921, skal i militæret.
Mads Tiller Hansen skaffede B.1921 uafgjort ti minutter før tid. Arkivfoto: Steen Thornit
Mads Christopher Pedersen fra Alliancen skal tilbringe fire måneder på Vordingborg Kaserne.
Fodboldkarrieren kører på skinner for Mads Christopher Pedersen. Og det har den faktisk gjort i halvandet år.
Sidste sæson trådte den 20-årige fløjspiller for alvor i karakter i Danmarksserien og blev topscorer for B.1921 med 11 træffere, og i dette efterår har han etableret sig som stamspiller på Lolland-Falster Alliancens 2. divisionshold.
Derfor finder han det særdeles ubelejligt, at han nu skal ind til militæret. Han skal aftjene sin værnepligt på Vordingborg Kaserne fra 1. februar og fire måneder frem.
- Det er selvfølgelig pisseirriterende. Men når jeg nu skal ind, vil jeg tage det som en oplevelse og prøve at få det bedste ud af det, siger Mads Christopher Pedersen.
Han har netop valgt Vordingborg for at være så tæt på Alliancen som muligt.
- Jeg ved endnu ikke, hvor meget det går ud over min træning, men lidt gør det jo nok, siger den 20-årige fløjspiller.
Han startede inde i 11 ud af 15 kampe i 2. division i efteråret. Han missede kun de tre første samt opgøret mod B.1908, hvor han havde karantæne.
- Jeg er meget tilfreds. At jeg så ikke har scoret mål, er en anden sag, siger Mads Christopher Pedersen, der til gengæld har arbejdet hårdere for kollektivet end nogensinde tidligere.
Han var i sidste uge til samtale med Alliancen, som alle spillerne kommer det i øjeblikket. Her diskuterede de også muligheden for, at han skal på kontrakt. Men parterne blev enige om at vente til værnepligten i Vordingborg er aftjent.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet