Kaotisk Premier League-handel: Spiller fik intet at vide
Romas græske spiller Jose Holebas kan læse, at han er solgt til Watford, men han kender ikke selv til handlen.
De to fodboldklubber Watford og AS Roma annoncerede tidligere på ugen, at den græske landsholdsspiller Jose Holebas var solgt til Watford.
Det eneste problem er blot, at den 31-årige venstreback tilsyneladende ikke kender noget til sit forestående klubskifte.
- De har arrangeret handlen uden at spørge mig, siger Jose Holebas ifølge flere engelske medier til den græske sportshjemmeside gazetta.gr.
- Jeg har ikke skrevet under på noget endnu. Jeg skal først se kontrakten.
- Jeg har ingen anelse om, hvordan det kan være sket. Jeg ved, at både Roma og Watford har annonceret handlen, men de skal først tale med mine repræsentanter.
- Jeg har aldrig sagt, at jeg ville væk fra Roma. Jeg skriver først under, når jeg har accepteret kontraktvilkårene, siger grækeren.
Jose Holebas har været på ferie det seneste stykke tid. Derfor var han overrasket over at få fortalt nyheden om sit eget klubskifte.
- Jeg kom tilbage fra min ferie i Dubai, og alle begyndte at fortælle mig, om at mit skifte var officielt nu.
- Jeg befinder mig i Tyskland lige nu, så hvordan skulle jeg kunne skrive under på en kontrakt, spørger den forundrede spiller.
Watford er nyoprykkere i den engelske Premier League i den kommende sæson, mens Roma de senere år har kæmpet med i toppen af den italienske Serie A.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned