Børn får lov til at se omkampen mellem Ajax og AZ Alkmaar i den hollandske pokalturnering i fodbold 19. januar.
Det første opgør i Amsterdam i december blev aflyst, efter at en Ajax-tilhænger løb ind på banen og angreb AZ-målmanden Esteban Alvarado.
- Det er blevet besluttet, at der kun vil være adgang for børn under 12 år, skriver det hollandske fodboldforbund (KNVB) i en pressemeddelelse.
I første omgang havde KNVB ellers besluttet, at omkampen skulle spilles for tomme tribuner, men efter en opfordring fra Ajax er forbundet altså gået med til at lade børn overvære opgøret.
Efter at være blevet angrebet af Ajax-tilhængeren under det første opgør, gik AZ-målmanden selv til angreb på baneløberen.
Men efter at have uddelt to spark, fik Esteban Alvarado det røde kort af dommeren, hvilket AZ-lejren var så utilfreds med, at spillerne forlod banen og ikke kom tilbage.
De var utilfreds med det røde kort og frygtede for deres sikkerhed, var grunden.
Da episoden fandt sted, førte Ajax 1-0, men omkampen starter helt fra start ved stillingen 0-0, og Esteban Alvarados røde kort er blevet annulleret.
Ajax havde også bedt om, at kvinder kunne få lov til at se omkampen, men det har KNVB afvist, da det ifølge forbundet "ville være diskriminerende over for mændene".
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned