Det er kun små detaljer, der p.t. skiller anfører Kenneth Jørgensen og Lolland-Falster Alliancen fra at forlænge den kontrakt, der udløber i morgen.
- Jeg har talt med klubben et par gange, og jeg tror da, vi når til enighed om en aftale inden længe, siger Kenneth Jørgensen.
For “bjørnebanden”s kaptajn handler det bl.a. om at nå til enighed om den rigtige godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, idet han som tømrer må slippe hammer og sav flere timer om ugen for at passe træningen for Alliancen.
- Jeg fornemmer, vi har forståelse for hinandens situation, så også det bestyrker mig i troen på, at en aftale kommer i land, siger den 30-årige anfører, for hvem det ikke er afgørende, om den næste kontrakt bliver et- eller toårig.
Kenneth Jørgensen erkender, at karrieren er ved at lakke mod enden og derfor har han heller ikke gang i forhandlinger med andre klubber, selv om aftalen med Alliancen skulle kikse.
- Hvis vi mod forventning ikke finder ud af noget, spiller jeg bare videre i B.1921, fastslår Kenneth Jørgensen.
Det er dog et scenario, han gerne ser udskudt nogle år endnu.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde