Karabatic afløser skadet anfører i Frankrigs VM-trup
Cedric Sorhaindo blev ramt af en lægskade i tirsdagens kamp mod Tyskland og må forlade VM. I stedet er Nikola Karabatic indkaldt. Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Det franske landshold får tilgang af stjernespilleren Nikola Karabatic ved VM i håndbold.
Håndbold-VM får nu tilgang af en vaskeægte verdensstjerne - og bliver en anden fattigere.
Frankrigs Håndboldforbund (FFH) meddeler således på sin hjemmeside, at Nikola Karabatic er blevet skrevet ind i den franske VM-trup.
Til gengæld er det en alvorlig streg i regningen for landstræner Didier Dinart, at Karabatic kommer ind på bekostning af den stærke stregspiller og landsholdsanfører Cedric Sorhaindo.
Sorhaindo kom til skade med den ene læg i Frankrigs møde med Tyskland tirsdag aften. Undersøgelser har vist, at han må holde mindst tre ugers pause, og dermed er turneringen slut for den 34-årige Barcelona-spiller.
Karabatic, som tre gange er blevet kåret til verdens bedste håndboldspiller, har set den første del af VM fra sidelinjen, mens han har kæmpet sig tilbage efter en operation i den ene tå.
- Han er klar til at spille, og alle kender Nikolas kvalitet og evne til at hjælpe holdet, siger Didier Dinart.
Frankrig spillede tirsdag uafgjort 25-25 med Tyskland i en dramatisk kamp i Berlin, hvor franskmændene udlignede i sidste sekund.
Målet betød, at Frankrig fastholdt førstepladsen i gruppe A med syv point for fire kampe. Tyskland har et point færre.
Karabatic kan komme i aktion første gang torsdag, hvor franskmændene møder Rusland i sidste gruppekamp.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet