De kæmpede bravt, islændingene, men forgæves. Håndboldspillerne fra sagaøen kunne ikke stille noget op mod Frankrig og i særdeleshed Nikola Karabatic, der næsten alene afgjorde EM-semifinalen, som franskmændene vandt 36-28.
Islændingene fulgte med indtil slutningen af første halvleg, hvor de førte 13-12. Men så var det, at Karabatic tog fat.
Med fire mål på stribe bragte han franskmændene foran inden pausen, og han fortsætte i samme dur i begyndelsen af anden halvleg.
Med ni mål i ni forsøg kunne han med god samvittighed sætte sig ud på bænken og se på efter 47 minutters spil ved stillingen 29-23, mens holdkammeraterne gjorde arbejdet færdigt.
Hos islændingene var FCK-spilleren Arnar Atlason ikke nær så iøjnefaldende som i de tidligere kampe i turneringen. Derimod var unge Aron Palmarsson i hopla. Han lavede seks mål og blev sit holds topscorer i semifinalen.
Frankrig møder enten Kroatien eller Polen i finalen, mens islændingene i bronzekampen står over for taberen af mødet mellem kroaterne og polakkerne. Begge kampe spilles søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie