Karin Mortensen har været en del af det danske kvindelandshold i håndbold i mere end 10 år, men tiden som målvogter for Danmark kan snart være fortid.
32-årige Mortensen overvejer meget seriøst at stoppe karrieren efter en rædselssæson hos SK Aarhus med manglende lønudbetalinger og møder i skifteretten.
- Jeg har været med til meget, men dette gedemarked i SK er det værste. Det har sgu været hårdt og er det stadig, fastslår Karin Mortensen over for Ekstra Bladet.
- Uvisheden følger konstant som en skygge. Hvornår skal det næste møde finde sted? Kan man nu klare regningerne? siger målmanden.
- Sådan har det reelt været siden oktober, og jeg må blankt indrømme, at det uundgåeligt smitter af på spillet. Jeg må derfor være ærlig at sige, at jeg virkelig skal gå efter min mavefornemmelse for at finde ud af, om det skal være slut, når jeg har kontraktudløb til sommer. Lige nu er jeg i tvivl, forklarer Mortensen.
Landstræner Jan Pytlick er bekendt med Karin Mortensens overvejelser, og derfor er hun heller ikke udtaget til Pytlicks næste landsholdssamling.
Danmark er senere på året vært ved EM.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde