Kasakhisk OL-medaljevinder mister livet efter knivstik
Kunstskøjteløberen Denis Ten har mistet livet efter at være blevet stukket med kniv i sin hjemby i Kasakhstan. Foto: Yuri Kadobnov/arkiv/Ritzau Scanpix
Yuri Kadobnov/arkiv/Ritzau Scanpix
Den kasakhiske kunstskøjteløber Denis Ten er død i en alder af 25 efter en episode, der efterforskes som mord.
Den 25-årige kasakhiske kunstskøjteløber og OL-bronzemedaljevinder Denis Ten har mistet livet efter at være blevet stukket med kniv i sit hjemland.
Politiet i Kasakhstan efterforsker hændelsen som et mord.
Ten blev stukket efter en uenighed med personer, der angiveligt forsøgte at stjæle et spejl fra hans bil i hjembyen i Almaty i Kasakhstan.
Han døde senere af sine kvæstelser på et hospital i byen.
Ten blev født i Kasakhstan og var af koreansk oprindelse.
Han vandt bronze ved vinter-OL i Sotji i 2014, hvilket var den første kasakhiske medalje inden for kunstskøjteløb ved et OL.
Det Internationale Skøjteforbund skriver på Twitter, at man er "dybt bedrøvet" over Tens dødsfald.
Også præsidenten i Kasakhstans olympiske komité har reageret.
- I dag er en mørk dag for alle os, der kendte og elskede denne unge kunstskøjteløber og var inspireret af hans talent og kreativitet.
- Gennem hele sin karriere gik Denis forrest med sin motivation, sin stærke indstilling og med en personlighed som en mester, skriver komitéens præsident, Timur Kulibayev, i en udtalelse.
Ud over OL-bronzen i 2014 vandt Ten blandt andet sølv ved verdensmesterskaberne i 2013.
I de seneste år kæmpede han dog også en del med skader, og ved vinter-OL i år endte han på en 27.-plads.
Siden da var der snak om, at han muligvis ville trække sig fra kunstskøjteløb og i stedet fokusere på sine økonomistudier.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned