Kasi-Jesper indgår forlig med tyskere
Den hårdt pressede erhvervsmand og sportsinvestor Jesper Nielsen ser ud til at have fået en byrde mindre at bære på, efter at den tyske håndboldklub Rhein-Neckar Löwen er gået med til et forlig med danskeren.
Ligesom i tilfældet AG København trak Jesper Nielsen sig pludselig fra den tyske håndboldklub som formand, solgte sine aktier og efterlod en håndboldklub i økonomiske vanskeligheder.
En handling, der længe har set ud til at koste forretningsmanden millioner af kroner, fordi han trods sit exit stadig er økonomisk involveret i klubben.
Men nu har Bundesligaklubben altså valgt at indgå forlig med Nielsen, skriver Ekstra Bladet.
- Det står skrevet overalt, at Jesper Nielsen, der står for hovedparten af vores indkomst, kæmper lige nu. Det berører også os, fordi vi har en længerevarende kontrakt med ham, sagde manager Thorsten Storm mandag på et pressemøde, skriver Ekstra Bladet.
- Det står også klart, at han ikke er i stand til at fuldføre den aftale. Vi har holdt et møde, hvor vi er blevet enige om andre betingelser, og derefter skilles vore veje.
- Nu er det op til os at få indkomster gennem billetsalg og marketing, sagde manageren.
Ifølge Ekstra Bladet har Jesper Nielsen for nylig måttet stille en garanti i klubben i form af sit sommerhus på Mallorca.
Det skal angiveligt sikre Rhein-Neckar Löwens deltagelse i næste sæsons Bundesliga. Derfor ventes klubben nu at sælge sommerhuset.
Jesper Nielsen kom til den tyske klub i 2008 og forlod den igen i februar i år.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker