Jesper Nielsen, der er direktør i KasiGroup, har planer om at købe sig til indflydelse i Superligaklubben Brøndby, hvor han ellers har trukket sig som hovedsponsor.
Det afslører Nielsen over for programmet onside på TV3+.
KasiGroup-direktøren er parat til at købe aktier for mellem 10 og 100 millioner kroner i 2015.
- Det sidste kapitel er ikke skrevet omkring Kasi og Brøndby IF, siger Jesper Nielsen.
- Sponsor er ikke længere relevant for mig i og med, at jeg ikke vil have et produkt, jeg vil have promoveret, så det har ingen interesse, fortæller han.
Jesper Nielsen har stadig et stort Brøndbyhjerte, selv om han sidste år valgte at opsige de sponsoraftaler, der udløber ved årsskiftet. Ledelsen i Brøndby skal dog også være interesseret i at få ham med.
- Hvis klubben er interesseret, så passer det mig, for det skal være noget, som Brøndby kan mærke og bruge i driften.
- Hvis jeg giver et anseligt beløb til en virksomhed, så skal jeg også have en bestemmende ret, men hvilken position, det skal være, ved jeg ikke.
- Direktør, bestyrelsesformand eller lignende, siger Jesper Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker