Kasper Asgreen fortsætter i Touren trods grimt styrt
Kasper Asgreen var forslået efter sit styrt på mandagens etape i Tour de France. Quick-Step-rytteren er dog med fra start tirsdag på 4. etape. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Den danske Quick-Step-rytter er blevet klarmeldt og deltager i tirsdagens 4. etape i Tour de France.
Kasper Asgreen er klar til at fortsætte i Tour de France trods sit styrt på 3. etape mandag.
Det meddeler den danske cykelrytters hold, Quick-Step, på Twitter.
Han er dermed med, når 4. etape bliver sat i gang senere tirsdag.
Kasper Asgreen ramte en midterhelle på vejen kort før mål på 3. etape. Det lykkedes ham dog at komme på benene igen og kæmpe sig over målstregen i Épernay.
Danskeren flækkede en tand i mødet med asfalten og havde også skrammer i ansigtet, da han efter etapen blev kørt til hospitalet i en ambulance.
- Det var et virkelig hårdt styrt, men han har det rigtig godt. Han er en af de hårdeste fyre, der nogensinde har siddet på en cykel, så jeg er sikker på, han kommer sig hurtigt, sagde Quick-Step-holdlægen Philip Jansen mandag til TV2 Sport.
Kasper Asgreen var selv mest bekymret for en mulig hjernerystelse.
Den 24-årige Quick-Step-dansker havde hovedpine efter uheldet.
- Det vigtigste lige nu er, at hovedet er okay, en hjernerystelse er ikke for sjov. Jeg har lige lavet en test, som faktisk så overraskende fin ud.
- Laver en mere i morgen tidlig (tirsdag, red.), og så beslutter vi, om jeg starter, skrev Kasper Asgreen mandag aften i en sms til TV2 Sport.
3. etape blev vundet af Kasper Asgreens holdkammerat Julian Alaphilippe efter solokørsel på de sidste 15 kilometer. Franskmanden overtog samtidig løbets gule førertrøje.
Quick-Step har to danskere med på holdet i Touren. Den anden er 34-årige Michael Mørkøv, som er i gang med sit fjerde Tour de France.
Kasper Asgreen er debutant i Touren.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned