Kasper Dolberg gjorde comeback i Nice-nedtur
Kasper Dolberg har scoret 10 mål i 32 kampe for Danmark, men er ikke udtaget til de kommende kampe mod Færøerne og Skotland. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kasper Dolberg gjorde søndag comeback for Nice, men angriberen er ikke udtaget til landsholdet.
Landsholdsangriberen Kasper Dolberg er efter to kampes fravær tilbage på banen for sit franske klubhold, Nice.
Søndag blev den 24-årige dansker indskiftet efter 68 minutters spil, da Nice trods et overtag i spil og chancer tabte 0-1 til Montpellier på hjemmebane i den franske Ligue 1.
Montpellier scorede sejrsmålet efter 80 minutters spil, og med nederlaget er Nice nummer tre i Ligue 1 med sine 23 point for 13 kampe.
Det er et point færre end Lens, der ligger på andenpladsen, og 11 point færre end førerholdet Paris Saint-Germain.
Dolberg har misset ligakampe mod både Marseille og Angers i de seneste uger på grund af personlige årsager.
Han vendte for godt en uge siden tilbage til Nice og trænede op til kampen mod Angers, men var ikke med i truppen.
Derfor er han heller ikke en del af landstræner Kasper Hjulmands trup til de kommende VM-kvalifikationskampe mod Færøerne og Skotland i de kommende uger, selv om han altså er kampklar.
- Dolberg er desværre ikke til rådighed i øjeblikket. Jeg har talt både med Kasper og med Nice. Vi er blevet enige om, at det bedste for Dolberg er at blive hjemme og forberede sig og komme videre.
- Hvad der kommer ud, vil komme fra Nice og fra Kasper. Men det er i hvert fald sådan, at han ikke er i spil, sagde Kasper Hjulmand i begyndelsen af denne uge i forbindelse med udtagelsen af truppen.
Dolberg har i denne sæson scoret 3 mål i 7 kampe for Nice. For Danmark står han noteret for 10 mål i 32 kampe.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker