Kasper Dolberg scorer sidste mål i Ajax-nedsabling
Den danske landsholdsspiller Kasper Dolberg scorede sit sæsonmål nummer seks i Æresdivisionen syv minutter før tid mod ADO Den Haag. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ajax kørte ADO Den Haag over med 5-1. Danske Kasper Dolberg scorede det sidste mål i ydmygelsen.
Kasper Dolberg fik kun 20 minutter på banen i Ajax' kamp mod ADO Den Haag.
Men det var nok for danskeren til at markere sig med en scoring, der var den sjette fra landsholdsspilleren i Æresdivisionen i denne sæson.
Dolberg scorede det sidste mål i storsejren på 5-1. Det gjorde han syv minutter før tid, da han afskærmede en forsvarsspiller og vippede bolden elegant i nettet.
Forinden havde David Neres, Nicolás Tagliafico, Matthijs de Ligt og Donny van de Beek hver scoret en enkelt gang for den hollandske storklub.
Allerede før kampen var Ajax placeret på andenpladsen i Æresdivisionen. Med søndagens sejr er holdet nu oppe på 37 point.
Der er to point op til PSV Eindhoven, som fører rækken. PSV spiller senere søndag mod Feyenoord og kan tage 14. sejr i 14 kampe.
Ajax har fem kampe tilbage i alle turneringer i 2018. Derefter venter en lille måneds pause, før det igen går løs i Æresdivisionen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned