Kasper Hjulmand bliver kåret som Årets Træner 2021
Kasper Hjulmand blev kåret som Årets Træner 2021 under tirsdagens landsholdsudtagelse. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kasper Hjulmand slog Thomas Frank, Niels Frederiksen og Bo Svensson i kapløbet om at blive Årets Træner.
Kasper Hjulmand er tirsdag blevet kåret som Årets Træner 2021.
Den danske fodboldlandstræner modtog prisen, da han udtog truppen til Danmarks testkampe mod Holland og Serbien senere i marts.
Det er Dansk Boldspil-Union (DBU), som står for prisen. Kasper Hjulmand vandt blandt andet prisen for at føre Danmark i EM-semifinalen sidste sommer.
De øvrige nominerede var Brentford-træner Thomas Frank, Mainz-træner Bo Svensson og Brøndby-træner Niels Frederiksen.
Kasper Hjulmand roser de øvrige nominerede kolleger, da han fik overrakt prisen samt en buket blomster.
- Thomas Frank har gjort et stykke fantastisk arbejde i Brentford og rykket holdet op i Premier League.
- Niels Frederiksen har vundet mesterskabet med Brøndby, og Bo Svensson har leveret en toppræstation, siden han kom ind i Mainz og reddede holdet fra nedrykning, siger Kasper Hjulmand.
Thomas Frank, som i 2021 førte Brentford til historisk Premier League-oprykning og nu kæmper for at holde London-klubben oppe, vandt prisen året før Kasper Hjulmand.
Landstræneren fremhæver også Randers-træner Thomas Thomasberg, Silkeborg-træner Kent Nielsen, Royal Antwerp-træner Brian Priske samt Jon Dahl Tomasson, som vandt det svenske mesterskab med Malmö FF.
- Det er en stor ære. Det er jo mine kolleger, som har stemt. Det har været et forrygende år for danske trænere.
- Ud over de andre nominerede var der også Jon Dahl Tomasson, som vandt mesterskabet i Sverige, og Brian Priske har gjort det stærkt i Belgien.
- Thomasberg har gjort det fremragende i Randers, og måske skulle Kent Nielsen have prisen hvert år, siger Kasper Hjulmand.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker