Kasper Hjulmand: Vi var nødt til at lave et systemskifte
FC Nordsjællands træner, Kasper Hjulmand, mener, at mandagens sejr over OB viser, at der er fine erstatninger for de solgte profiler i truppen. Foto: /ritzau/Dresling Jens
/ritzau/Dresling Jens
Nordsjælland sejrede mandag 2-1 over OB på trods af profilsalg, men træner Kasper Hjulmand er ikke overrasket.
FC Nordsjælland kom godt fra land i Alka Superligaen, da holdet mandag aften sejrede 2-1 over OB i Odense i de to holds sæsondebut.
Nordsjælland måtte i sidste uge vinke farvel til profilerne Marcus Ingvartsen og Stanislav Lobotka, der er skiftet til henholdsvis Genk og Celta Vigo.
Klubbens træner, Kasper Hjulmand, mener, at sejren blot viser, at andre spillere er klar til at tage over.
- Som træner kigger jeg på, hvilke spillere jeg har, og når man sælger spillere som Lobotka og Ingvartsen, må vi justere i vores spil. Derfor har vi været nødt til at gennemføre et mindre systemskifte, siger Hjulmand.
Andre spillere som Victor Nelsson, Andreas Skov Olsen og Magnus Kofod Andersen har fået større roller i førsteholdstruppen og Kasper Hjulmand mener, at de er fuldgode erstatninger.
- Selvfølgelig har vi mistet nogle vigtige spillere på vores hold, men spillerne, der er kommet ind på holdet, gør det rigtigt fint.
I 2012 blev FC Nordsjælland danske mestre. Dengang var Kasper Hjulmand også cheftræner.
I de efterfølgende sæsoner har klubben dog haft svært ved at leve op til succesen, men Hjulmand fortæller, at målet er klart.
- Vi arbejder i klubben på at skabe et solidt fundament både strategisk og økonomisk, så vi kan blive i toppen af ligaen og ikke blot have en enkelt successæson.
Skal udviklingen lykkes, er spillersalg nødvendige, fortæller træneren.
- Klubben er bygget op omkring et stærkt ungdomsarbejde, hvor vi udvikler spillerne og hjælper dem videre i deres karriere, og salget af Ingvartsen og Lobotka viser, at vi gør noget rigtigt.
Kasper Hjulmand og resten af FC Nordsjælland skal følge op på mandagens sejr på søndag, hvor de møder Brøndby på hjemmebane.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned