Hvis man vil være en del af håndboldlandsholdet, skal man også deltage i alle træningssamlinger. Sådan er reglerne på Ulrik Wilbeks hold, men måske burde de være lempeligere.
Det mener den tidligere landsholdsmålmand Kasper Hvidt i hvert fald. I den biografi, der udkommer onsdag, foreslår han at give ældre spillere lov til at holde fri en gang imellem, så de kan pleje kroppen og familien.
- Det havde måske betydet, at navne som Joachim Boldsen og Lars Jørgensen stadig havde været en del af holdet. Rutine er ikke sådan at kimse ad, og jeg mener, at landsholdet ikke har råd til at miste stærke personligheder, blot fordi alle skal behandles ens, siger Hvidt i bogen.
Og landstræner Ulrik Wilbek er da heller ikke afvisende over for, at nogle spillere på et tidspunkt kan få særbehandling.
- Der kan sagtens komme særregler igen, hvis det er nødvendigt. Folk kan jo komme i alle mulige situationer, der gør, at man skal give dem særlige vilkår - de kan have syge børn, konen kan være gravid, eller de kan have et hårdt klubprogram, siger Wilbek til Politiken.
Han mener dog, at man skal overveje nøje, om særbehandlingen kan give uro i truppen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde