Kasper Irming er ude i mindst et halvt år
En skade under tirsdagens træning har fået voldsomme konsekvenser for KIF Kolding København-spilleren Kasper Irming.
Håndboldspilleren har pådraget sig en korsbåndsskade, som kan holde ham ude i de næste seks-ni måneder, meddeler KIF Kolding København på sin hjemmeside.
- Det er naturligvis meget uheldigt for holdet, men specielt for Kasper. Kasper var inde i en rigtig god udvikling, og han har spillet på højt niveau over lang tid.
- Han sluttede sidste sæson rigtig godt af, og var kommet godt i gang med den nye, så det er utrolig ærgerligt, siger klubbens cheftræner, Henrik Kronborg.
- Irming er en utrolig dygtig spiller, som kan noget på egen hånd. Lige nu mangler vi lidt venstrehænder.
- Men vi får forhåbentlig snart Albert Rocas med på holdkortet, og Kim Andersson gør fremskridt med sin genoptræning. Jeg er fortrøstningsfuld, men det er selvfølgelig utrolig ærgerligt, siger træneren.
Kasper Irming skal efter planen opereres i næste uge.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde