Bjerringbro-Silkeborgs håndboldherrer har sikret sig en markant defensiv forstærkning.
Det er landsholdsspilleren Kasper Nielsen, der tiltræder på en toårig kontrakt hos de ambitiøse jyder i Jack & Jones Ligaen.
Skiftet fra Faaborg i den næstbedste række sker ikke mindst, fordi Kasper Nielsen fortsat har ambitioner med landsholdet.
- Landsholdet har fyldt rigtig meget i denne beslutning. Vi har lige kvalificeret os til VM i Sverige, som jeg rigtig gerne vil med til, og jeg vil gøre alt for at være i bedst mulig form, siger Kasper Nielsen til TV2 Sporten.
Kasper Nielsen, der var med til at vinde EM-guld i 2008, spillede i sidste sæson i GOG Svendborg, indtil klubben gik konkurs i slutningen af januar.
Han skiftede herefter til 1. divisionsholdet Faaborg HK, som storsatsede i et forsøg på at klare oprykningen til den bedste række.
Det mislykkedes, og derfor måtte Nielsen igen på klubjagt. Team Tvis Holstebro var i tætte forhandlinger med den muskuløse bagspiller, men parterne kunne ikke blive enige og så snuppede grundspilsvinderne fra BSV den 35-årige sjællænder.
Han skal i Bjerringbro-Silkeborg erstatte den tidligere landsholdsspiller Lars Krogh Jeppesen, der har forladt klubben til fordel for DM-sølvvinderne fra KIF Kolding.
- De har en idé om, at jeg skal en del mere med i angrebsspillet, så jeg håber, at det kan være med til at gøre mig endnu skarpere på alle områder, siger Kasper Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker