De danske håndboldherrer holdt Spanien nede på blot 24 mål, men Kasper Nielsen mener, at det danske angreb var mindst lige så vigtigt.
- Vi holdt også hovedet koldt i angrebet, og vi formåede trods alt at lave 25 mål mod et så stærkt forsvar som Spaniens.
- Så vi holdt hovedet koldt i begge ender langt hen ad vejen. Det var fedt at se, at alle kæmpede så meget, siger Kasper Nielsen.
I slutminutterne fik det danske forsvar lokket spanierne til at skyde fra en spids vinkel fra fløjen, og det var afgørende for kampen.
- De havde stor respekt for Niklas Landin, og jeg synes, vi var godt forberedt i forsvaret. Vi havde snakket meget om at pakke os sammen og hjælpe hinanden hele tiden. Og vi blev ved med at holde fast i konceptet.
- Og til sidst fik de en afslutning fra fløjen, som vi gerne ville have, og heldigvis skød de i sidenettet, forklarer Kasper Nielsen.
Bjerringbro-Silkeborg-spilleren er tilfreds med, at hele holdet holdt konceptet, selv om der også blev begået fejl.
- Vi kan tillade os at være stolte over denne sejr. Det var en fantastisk holdindsats. Folk kæmpede simpelthen røven ud af bukserne. Og man kan også se, hvor trætte folk er nu.
- Det er helt fantastisk, at vi nu står i finalen. Det var sejt at se, hvordan holdet stod sammen og kæmpede til sidste fløjt, siger Kasper Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde