Det er et helt nyt dansk forsvar, som skal spilles sammen under VM i håndbold, men Kasper Nielsen er begyndt at føle, det går bedre og bedre mellem ham og primært René Toft Hansen.
I mandagens sejr over Serbien gik der 27 mål ind på Danmark, men alligevel fik forsvaret efterhånden styr på de serbiske skytter.
- Vi var under stort pres, og jeg synes, at vi i store dele af kampen løste det rigtig godt. Jo flere kampe vi får sammen, jo bedre bliver det, siger Kasper Nielsen.
I testkampene før VM-slutrunden i Sverige har Kasper Nielsen og resten af det danske forsvar haft problemer med at få det til at stemme, og derfor har der været ekstra pres på.
- Jeg synes, vi gik ind til opgaven med positivitet, selv om mange har sagt, at det ville blive svært, og det kunne komme til at gå dårligt. Men jeg synes, at vi indtil videre har løst det på bedst mulig vis og med oprejst pande, mener Kasper Nielsen.
Der er dog stadig lidt usikkerhed og afstemningsproblemer, som skal løses til de kommende VM-kampe.
- Vi begyndte dårligt i forsvaret mod Serbien, som kom lidt nemt til deres indspil til stregen. Vi var lidt usikre på hvordan og hvorledes, vi skulle stå.
- Men vi fik det hurtigt løst, og vi blev enige om at stå lidt bedre sammen side om side og give den gas, forklarer Kasper Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde