Bjerringbro-Silkeborgs håndboldherrer har ifølge flere medier sikret sig en alvorlig defensiv forstærkning.
Det er landsholdsspilleren Kasper Nielsen, der efter sigende har underskrevet en toårig kontrakt med de ambitiøse jyder i Jack & Jones Ligaen.
Kasper Nielsen, der var med til at vinde EM-guld i 2008, spilede i sidste sæson i GOG Svendborg, indtil klubben gik i konkurs i slutningen af januar.
Han skiftede herefter til 1. divisionsholdet Faaborg HK, som storsatsende i et forsøg på at klare oprykningen til den bedste række.
Det mislykkedes, og derfor måtte Nielsen igen på klubjagt. Team Tvis Holstebro var i tætte forhandlinger med den muskuløse bagspiller, men parterne kunne ikke blive enige og så snuppede grundspilsvinderne fra BSV den 35-årige sjællænder.
Han skal i Bjerringbro-Silkeborg erstatte den tidligere landsholdsspiller Lars Krogh Jeppesen, der har forladt klubben til fordel for DM-sølvvinderne fra KIF Kolding.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker