Semifinalen er ikke hjemme for Danmark endnu. Men det skal den meget gerne komme i en af de to kommende VM-kampe i mellemrunden. Og gerne allerede mod Argentina, mener Kasper Nielsen.
- Vi skal gribe den chance, vi selv har kæmpet for. Næste mål må være at spille os i den semifinale. Vi har to muligheder for at spille os i en semifinale, og det ville være dumt at lade det smutte, mener Kasper Nielsen.
Forsvarsspilleren spillede endnu en stabil kamp i det centrale forsvar, og det bliver der hårdt brug for i søndagens kamp mod Argentina.
- Målet er at gøre arbejdet færdigt selv. Vi har kæmpet så hårdt for at nå hertil, og nu har vi selv muligheden for at påvirke vores videre færd. Så vi skal være klar mod Argentina og bevise, at vi stadig er der.
- Vi skal vise, at vi har masser af kræfter til at presse Argentina optimalt. Det bliver spændende, for de spiller noget alternativt håndbold i forhold til, hvad vi er vant til. Men vi skal fandeme selv gøre det færdigt, kræver Kasper Nielsen.
Et uafgjort resultat eller en sejr over Argentina er nok til at sikre en dansk semifinaleplads.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde