Kasper Risgård vender tilbage til AaB
Efter fire års fravær vender Kasper Risgård tilbage til AaB.
Fodboldspilleren, der havde kontraktudløb hos superliga-nedrykkeren Silkeborg, har fået en etårig kontrakt.
- Kasper er en dygtig, smart og rutineret spiller. Han er stadig en af Superligaens mest målfarlige midtbanespillere, og vores trup bliver med tilgangen af Risgård tilført en ekstra dimension, siger AaB's sportschef, Allan Gaarde, til klubbens hjemmeside.
- Vi kender Kasper Risgårds kvaliteter og har gerne villet lave en aftale. At Kasper også har ønsket at optræde for AaB igen, har blandt andet også de kortvarige forhandlinger vist, siger sportschefen.
For fire år siden forlod Kasper Risgård AaB til fordel for en karriere hos Bielefeld i Tyskland.
Efter et fejlslagent ophold hos Panionios i græsk fodbold vendte midtbanespilleren i 2011 tilbage til Danmark og Silkeborg.
- Jeg havde andre muligheder, men AaB er min hjerteklub, og det er et stort ønske, der nu er blevet opfyldt.
- Jeg glæder mig helt vildt til igen at trække trøjen over hovedet, og jeg kan næsten ikke vente med igen at løbe ind på Nordjyske Arena som AaB-spiller, siger Kasper Risgård.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde