Kasper Søndergaard går fra fødsel til Skjern-sejr
Kasper Søndergaard, der her ses med guldmedaljen ved OL, havde en travl torsdag. Foto: Polfoto/Khan Tariq Mikkel
Polfoto/Khan Tariq Mikkel
OL-guldvinderen blev far og var senere torsdag aften med til at sikre Skjern en sikker sejr over Sønderjyske.
Torsdag blev en begivenhedsrig dag for håndboldspilleren Kasper Søndergaard.
Han blev først far, og nogle timer senere var han med til at sende Skjern op på andenpladsen i 888 Ligaen.
Det skete med en 31-26-sejr hjemme over Sønderjyske.
35-årige Kasper Søndergaard havde altså fået en anderledes optakt til kampen, der også blev lidt speciel.
Første halvleg blev nemlig noget af et skydetelt med 33 scoringer.
Den sidste blev sat ind af netop Kasper Søndergaard, der lige før pausesignalet scorede til 17-16, hans anden scoring i kampen.
Højrebacken sluttede kampen med tre mål, mens Skjerns Lasse Mikkelsen blev kampens topscorer med otte mål.
Ti minutter inde i anden halvleg holdt Sønderjyske hjemmeholdets forspring nede på et mål, men senere trak Skjern fra.
Vestjyderne har ti point for seks kampe.
Aalborg Håndbold fører 888 Ligaen på en bedre målscore end Skjern.
Nordjyderne har dog kun spillet fem kampe, som alle er vundet.
Sønderjyske har fire point for seks kampe og ligger i den nedre ende af tabellen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde